Spaced Repitition

Husk og lær mere med effektiv studieteknik

Af Rasmus

Intro

At være god til at huske er i dag næsten blevet en skill i sig selv. I et samfund, hvor vi konstant bliver bombarderet af indtryk, altid er på og aldrig giver os selv ro, har vi skabt dårlige betingelser for vores fokus og hukommelse.

Spaced repitition er en gammel, men videnskabeligt bevist måde at hjælpe med at lagre information i langtidshukommelsen, og den er formentlig ikke mere besværlig end de metoder, du allerede bruger.

I sin mest basic form går den ud på, at du genkalder information ved stigende intervaller. Hvis du for eksempel vil lære, hvad mindset hedder på tysk (einstellung), så vil du prøve at genkalde det i morgen, derefter om 4 dage, så måske om 11 dage, indtil du føler det sidder fast.

Hvorfor?

Forskere i hukommelse er kommet frem til, at vi glemmer omkring 50% af alt ny information indenfor få dage. Hvis vi derfor ikke studerer eller prøver at lære på en hensigtsmæssig måde, så spilder vi vores tid og potentiale.

Hermann Ebbinghaus, en psykolog fra 1880, var en af de første til at analysere vores hukommelse, og hvordan vi bedst kan lagre information. Hans værk? The Forgetting Curve. Den viser, hvordan vores hukommelse hurtigt glemmer over de første par dage, men derefter langsomt over tid.

Grafen tager udgangspunkt i, at man har ”crammet” sig til ny information, og derefter intet gjort for at huske det.

Omkring 50% af hvad du lærte i går er glemt dagen efter.

Cramming er studieteknikken, som mange gymnasieelever har brugt, hvor de intenst læser bøger og noter, for derefter ikke at gøre noget med informationen tilegnet før dagen inden eksamen, hvor de så crammer igen.

Et alternativ, jeg ville ønske, jeg havde kendt i gymnasietiden er spaced repitition.

Spaced Repitition

Ud fra Ebbinghaus resultater kom forskere frem til, at hvis man vil lagre noget i sin langtidshukommelse, så skal man genkalde den viden i intervaller.
Det stiller så spørgsmålet, hvornår skal du genkalde det?

Det bedste tidspunkt er kort inden, at du ville glemme det. Ud fra The Forgetting Curve kan vi se, at det nok er kritisk at genkalde dagen efter, da vi har glemt omkring halvdelen på det tidspunkt.

Ved at gøre dette, så kan vi udligne kurven, og kun behøve at genkalde det efter længere intervaller. Langsomt bliver det placeret i vores langtidshukommelse.

Ved at genlæse i stigende intervaller kan du effektivt placere information i langtidshukommelsen.